Mere om racen Bichon Havanais

bichon2

Anvendelse (oprindelig)
Bichon Havanais stammer oprindelig fra de spanske og italienske kyster, hvor racen blev brugt som selskabshund.
Handelsskibe medbragte racen som underholdning og selskab. På denne måde kom racen bl.a. til Cuba.

Ved rejsemålet blev hundene givet til overklassen, i gave, for at opnå vigtige relationer og blev hurtigt populære hos deres nye ejere, med deres mangfoldige evner som vagthund, barnepige og muntert selskab. 

 

Helhedsindtryk
En lille kortbenet, livlig og aktiv hund med en meget rig og lang (helst bølget) pels.

 

Temperament
Bichon Havanais er en charmerende, legesyg lille størrelse. Den er nem at træne og kan f.eks. bruges til “alarm-hund” eller som utrættelig legetante til børn.

 

Bevægelse
En bichon havanais i bevægelse understreger, at denne hund er aktiv, spændstig, let og en munter størrelse.

 

bichonUdseende
Hoved
Er middellangt, meget fladt og nærmest lige på alle 3 sider. Moderat markeret stop, med mørk eller sort næse. Næseryggen spidser ikke til og har heller ikke et brat stop.

Racen skal have saksebid og der ønskes komplet tandsæt.

 

 

Øjne
Mørke, venlige og store øjne, der er mandelformede og med sorte/mørke rande.

Ører
Sidder relativt højt, hænger og har en lille fold, der løfter dem lidt ud fra kinderne og ender i en let markeret spids. Ørerne har lang, frynset pels.

Hals
Er middellang.

Krop
Lige krop med godt hvælvede ribben og markeret bug.

Hale
Halen bæres højt over ryggen, hvor den ligger krummet eller rullet og er – ligesom ører – med lange, silkeagtige hår.

Lemmer
Forben skal være lige, paralelle stammer, bagben med moderat vinkling.

Poter
Lidt aflange, men små og kompakte.

 

Pels
Underulden er ofte meget lidt udviklet eller slet ikke eksisterende. Dækhårene er til gengæld lange (12-18cm) ved den voksne hund, og er bløde, glatte eller bølgede.

Enhver form for tilretning eller klipning er ikke tilladt på en udstillingshund. Undtaget er dog poter og pandehår, så pelsen ikke dækker øjnene. Men det foretrækkes, at hundens pels er så naturlig som muligt.

 

Farver
Racen er sjældent helt hvid, men fås i fawn i alle afskygninger. Desuden sort, havannabrun, rødbrun og tobaksbrun og med aftegninger i nævnte farver.

 

Størrelse
Skulderhøjde er 23-27cm, hvor tæver er lidt mindre end hanner.

 

Klik her for at komme til Hunde-salonens pris for klipning af Bichon Havanais

 

 

CLOSE
CLOSE