Mere om racen Cavalier King Charles Spaniel

cavalier2Anvendelse (oprindelig)
Cavalier King Charles Spaniel har en tæt forbindelse til det engelske kongehus og højere adel, da det kun var overklassen, der havde råd til hunde, der ikke fungerede som arbejdshunde i 1500-tallet.

Cavalieren blev bl.a. brugt til at “fjerne lopper og lus” fra damerne. Men blev senere også anerkendt til at fungere som selskabshund, til underholdning samt jagt på småvildt, som fugle og kaniner.

 

Helhedsindtryk
Harmonisk, livlig og munter og blid hund i en god mellemstørrelse.

 

Temperament
Hengiven og frygtløs, munter og kærlig. Cavalieren udviser ingen aggressivitet eller tegn på nervøsitet.

 

Bevægelse
Masser af fremdrift, med frie, elegante og lette bevægelser.

 

cavalierUdseende
Hoved
Skallen er nærmest flad mellem ørerne, næseryggen kompakt uden tilspidsning og ikke for markeret stop. Snuden skal være sort uden lyse pletter. 

Læberne må ikke hænge (som f.eks. ved boxer) og biddet skal være saksebid.

 

 

Øjne
Store, runde og mørke, venlige øjne med god afstand, der ikke virker fremstående.

Ører
Lange og højt ansat med rigelig pels.

Hals
Er af moderat længde og let buet.

Krop
Lige ryg med godt hvælvede ribben og markeret bug.

Hale
Halen skal være i harmoni med kroppen og bæres ikke over ryggens linie og fuldender det muntre udtryk, der kendetegner cavalieren.

Lemmer
Forben skal være lige og paralelle stammer, bagben med moderat vinkling og ingen tendens til at virke hjulbenet. 

Poter
Er kompakte og meget pelsrige med kraftige trædepuder.

 

Pels
Er lang og silkeblank, glat eller let bølget og med rigelige faner og vedhæng. Bl.a. på ører og hale. 

Bemærk: En udstillingshund må ikke trimmes på nogen måde og skal fremstå med naturlig pels.

 

Farver
Cavalieren forekommer i 4 forskellige farvevariationer. Andre farver end de herunder nævnte, er uønskede og ikke anerkendte i forhold til racestandarden.

Black & Tan
– dybsort med tan-farvede aftegninger på kinder, inderside af ører, bryst, ben og underside af hale, samt over øjne. Farven er klar og ren og uden hvidt.

Blenheim
– hvid med varme kastaniebrune pletter, der er klart afgrænsede, jævnt fordelt og gerne symmetrisk, specielt i hoved. Mellem ørerne foretrækkes det, at der er en spot eller ruder-formet plet, der er meget speciel for denne farvevariation. 

Ruby
– er ensfarvet varm rød og helt uden hvide aftegninger. 

Tricolor
– hvid og sort, ligeligt fordelt, med tan-farvede aftegninger som ved black & tan. Dvs. på kinder, inderside af ører, bryst, ben og underside af hale, samt over øjne.

 

Størrelse
Cavalieren skal være en harmonisk bygget lille hund og ligger vægtmæssigt mellem 5,4 og 8kg, hvor tæver er lidt mindre end hanner.

 

Klik her for at komme til Hunde-salonens pris for klipning af Cavalier King Charles

CLOSE
CLOSE