Mere om racen Lhasa Apso

Lhasa ApsoAnvendelse (oprindelig)
Lhasa Apso er en lille selskabshund, der oprindeligt stammer fra Tibet.
På grund af de ekstreme vejrforhold i Tibet, er også Lhaso´en bygget til at kunne klare sig gennem lange, kolde isvintre beskyttet af den tykke pels.
Hundene blev betragtet som lykkebringere og behandlet med samme åbenlyse hengivenhed, som racen også selv udviser den dag i dag.

 

Helhedsindtryk
Lhaso´en er en lille robust, harmonisk bygget hund med en utrolig kraftig pels.

 

Temperament
Racen kan være reserveret overfor fremmede, men er en munter, opmærksom og meget selvbevidst hund. 

 

Bevægelse
Lhaso´ens temperament vises også tydeligt i en frisk og frejdig, ubekymret gang. 

Lhasa ApsoUdseende
Hoved
Har rigelig med pels, men det er ikke noget der påvirker hundes synssans. Moderat hoved med let flad skal og moderat stop, med en lige næseryg og sort næse.
Racen skal have omvendt saksebid, dvs at de nederste tænder slutter tæt til foran de øverste.

 

 

 

Øjne
Mørke og ovale, frontalt placeret. De er ikke udstående eller lavtliggende og det hvide i øjet må ikke kunne ses. 

Ører
Ligesom hoved, meget pelsrige og hænger.

Hals
Stærk og let buet.

Krop
Harmonisk og lang krop, med en lige ryglinie.

Hale
Halen er ansat højt og bæres over ryggen. Igen – masser af pels. 

Lemmer
Parallelle, robuste og lige ben med god muskulatur og pels.

Poter
Skal være som små kattepoter – runde, med faste trædepuder – og pelsrige. 

 

Pels
Lhaso Apso har moderat underuld, men rigelig med overpels, der er lang og hård og hverken silke- eller uldagtig.
Pelsen må ikke forhindre hundens bevægelsesfrihed.

 

Farver
Racen findes i flere farver. Gyldne, som honning- eller sand, røg- eller skifer eller flerfarvet – en blanding af de nævnte farver. 

 

Størrelse
Den optimale skulderhøjde for hanner er 25cm. Tæverne er lidt mindre.

 

Klik her for at komme til Hunde-salonens pris for klipning af Lhasa Apso