I Hunde-Salonen står Anette og Berit klar til at tage sig af jeres hunde. De er ikke uddannede hundefrisører, men deler passionen for hunde og specielt for hundens velbefindende og trivsel.

Hunde-Salonens lokaler er dejligt store og lyse

“Det skal være en GOD oplevelse for hunden, at komme her”, fastslår Berit, der startede Hunde-Salonen tilbage i 2013. “Selvom jeg ikke er uddannet hundefrisør, har jeg haft over 500 forskellige hunde på trimmebordet. Og der er ikke noget mere bekræftende end at få lov til at tage sig kærligt af den samme hund år efter år. Det er mit drive. Det – og den livsglæde dyrene giver mig.”

Berit

Dyr er min passion og mit drive – og har altid været det. I min barndom blev jeg kaldt “Poul Thomsen nr. 2” og var altid i selskab med et dyr af en eller anden art. Derfor faldt det mig helt naturligt, at jeg skulle være dyrepasser. Desværre var – og er – der ikke mange jobmuligheder for selv færdig-uddannede dyrepassere. Så der måtte sadles lidt om. Gartner, maler, dyrehandel, SOSU-hjælper, slagteri… Meget blev prøvet af, men hundene har altid fyldt meget i mit liv – og det faldt mig meget naturligt at kunne kombinere min kærlighed til hundene og være kreativ samtidigt.

Jeg ELSKER at få en langhåret hund i hænderne med beskeden: “Gør som du synes!”

Siden jeg startede med at klippe hunde på vores badeværelse i privatboligen, er der sket RIGTIG meget. Men jeg fortryder ikke et sekund! Jeg elsker hundene og nyder hver dag at kunne glæde både hund og ejer med en pels, der er nemmere at holde, en hund der ser sød eller fræk ud – eller som racestandarden foreskriver.
GLADE hunde og ejere – det er målet for Hunde-Salonen.

Anette

Jeg er blevet ansat her i Hunde-Salonen til at hjælpe Berit nogle gange om ugen og derved får jeg det privilegium at få nogle af jeres hunde mellem hænderne 😀
Jeg hygger mig med den kontakt der er til hunden når den er på trimmebordet og går meget op i at der skal være tryghed for hunden, mens jeg trimmer.
Der har altid været hunde i mit liv. Hjemme har vi tre sorte mellem schnauzere, som jeg selvfølgelig selv trimmer. Vi bruger en del af vores fritid på hundeudstilling og agility.
Jeg glæder mig til at tage imod jeres hunde i Hunde-Salonen.

CLOSE
CLOSE