Mere om racen Cairn Terrier

Cairn terrierAnvendelse (oprindelig)
Cairn Terrieren er en af de ældste terrier og stammer oprindeligt fra det skotske højland.
Den lille robuste hund blev brugt af de skotske bønder til at fange skadedyr, som mus og rotter, for at beskytte høsten.
Siden 1600-tallet startede et avlsprojekt, som har sikret Cairn Terrieren de egenskaber, som kendetegner den muntre lille familiehund i dag.

 

Helhedsindtryk
Cairn Terrieren er en meget vågen og adræt lille jæger med et naturligt udseende og en kraftig, ru pels der beskytter godt mod vind og vejr. 

 

Temperament
Frygtløs og munter, meget selvbevidst men aldrig aggressiv. Fuld af energi og mget robust.

 

Bevægelse
Fri og flydende gang med kraftig fremdrift.

 

Cairn TerrierUdseende
Hoved
Godt behåret hoved, lille men passende til kroppens størrelse.
Skallen er bred med en udpræget fordybning mellem øjne, vel markeret stop, sort næse og stærke kæber med store tænder. Regelmæssigt og komplet saksebid.

 

 

Øjne
Er placeret forholdsvis langt fra hinanden. Middelstore og mørkebrune, let dybtliggende med buskede øjenbryn.

 

Ører
Er små og spidse opretstående, aktivt lyttende. Ikke for tætsiddende eller for rigeligt behåret. 

Hals
Moderat, vel ansat men ikke kort.

Krop
Kroppen er middellang, vandret, stærk og smidig med godt hvælvede og dybe ribben.

Hale
Forholdsvis kort, godt med hår men ikke med “frynser”. Løftet muntert, men ikke hen over ryggen.

Lemmer
Benene er stærke og muskuløse og beklædt med grove, stride hår.

Poter
Forpoterne er en anelse større end bagpoterne. Faste, rundede poter med gode trædepuder.

 

Pels
Cairn Terrierens pels skal være dobbelt med en rigelig overpels, der er strid men ikke grov, og en underuld, der er kort og blød og ligger tæt til huden.
Svagt bølget pels kan accepteres.

 

Farver
Creme, rød, hvede, grå eller næsten sort samt brindlet i nævnte farver.
Ensfarvet sort eller hvid eller black/tan er ikke anerkendte farver. Ører og næse er ofte mørkere end resten af kroppen.

 

Størrelse
Typisk skulderhøjde er 28-31cm med en idealvægt på 6-7,5kg, passende til højden. 

 

Klik her for at komme til Hundesalonens pris for trimning af Cairn Terrier

CLOSE
CLOSE