Anvendelse (oprindelig)
Den tibetanske terrier tilhører ikke terrier-gruppen på trods af navnet. Det er en hyrdehund, men blev også anvendt som vagthund, af de handelsrejsende i Kina.
Det menes at racen er efterkommer fra den oprindelige Hellige Tibetanske Hund, der minder om en miniature-udgave af Old English Sheepdog.
Helhedsindtryk
Robust, langhåret, livlig og meget energisk – let kvadratisk formet hund af middelstørrelse.
Temperament
Intelligent, modig, trofast er nogle af de ting, der beskriver den tibetanske terrier. Den er ikke aggressiv, men kan være reserveret overfor fremmede.
Bevægelse
Kraftfulde bevægelser med en god jævn energi og ubesværet gang.
Udseende
Hoved
Rigeligt med pels, der dog ikke dækker øjnene og dermed forringer hundens syn. Desuden et lille skæg.
Markeret stop, hverken flad eller kuplet skal, sort næse med kraftig næseryg og en veludviklet underkæbe. Saksebid eller omvendt saksebid.
Øjne
Store, runde og mørkebrune med sorte rande. Ikke dybtliggende og placeret forholdsvis langt fra hinanden.
Ører
Sidder ret højt på hovedet og er båret forholdsvis tæt. V-formede, ikke for lange og med rigelig pels.
Hals
Halsen er muskuløs og middellang, der bevirker at hovedet kan bæres over ryggen.
Krop
Kraftfuld, muskuløs, kompakt krop med en meget lige overlinie.
Hale
Halen er båret i en munter krølle over ryggen, er middellang og med rigelig og lang pels. Et lille knæk nær spidsen forkommer ofte og er tilladt.
Lemmer
Rigelig med pels, parallelle og muskuløse.
Poter
Store og runde med rigelig pels. Også mellem trædepuder og tæer.
Pels
Uldagtig underpels, der er fin og blød. Dækhårene er af en let grovere struktur, men stadig fin dog uden at virke silkeagtig. Der er rigeligt af den og hårene er lange og lige eller let bølgede. Aldrig krøllede.
Farver
Hvid, cream, golden, røg- eller gråfarvet, flerfarvet eller tricolour. Alle farver er stort set tilladt, undtaget lever- og/eller chokolade-brun.
Størrelse
Skulderhøjde er 36-41cm for hanner. Tæver er lidt mindre.
Klik her for at komme til Hunde-salonens pris for klipning af Tibetansk Terrier
Seneste kommentarer